Byg dit eget greb
Kombinér løse dele, og skab et greb, der passer til dit møbel, dit køkken eller din opbevaring. Vælg mellem forskellige grebsserier, og byg en personlig løsning med det rette udtryk.

Skab et ensartet udtryk ved at matche grebets dele. Den vandrette placering giver skabe og skuffer et stilrent og gennemført udseende.

Byg videre med løse komponenter, og tilpas grebet efter placering og møbel. Her skabes et tydeligt formsprog med lodrette trægreb mod mørke låger.
Ofte stillede spørgsmål om at bygge dit eget greb
Hvordan bygger jeg mit eget greb?
Vælg først en grebsserie, og kombinér derefter en træstang med sokler i den ønskede finish. Delene købes separat og samles til et komplet greb. Monteringsskruer medfølger ikke og skal bestilles separat.
Hvilke dele skal jeg bruge til et komplet greb?
Du skal bruge en træstang, passende sokler fra samme serie og monteringsskruer. Alle dele sælges separat. Når du vælger skruelængde, skal du tage højde for både lågens eller skuffefrontens tykkelse og soklens højde.
Hvordan vælger jeg den rigtige længde på monteringsskruen?
Skruen føres gennem lågen eller skuffefronten og soklen, før den fastgøres i træstangen. Ved beregning af skruelængden skal du derfor medregne både frontens tykkelse og soklens højde. Monteringsskruer medfølger ikke og skal bestilles separat.
Kan jeg kombinere dele fra forskellige grebsserier?
Nej, træstænger og sokler skal vælges fra samme serie. Dele fra eksempelvis Mix og Match er udformet forskelligt og er ikke beregnet til at blive kombineret med hinanden.
Hvilke træsorter og finish kan jeg vælge mellem?
Sortimentet omfatter træstænger i blandt andet eg, ahorn og wenge. Soklerne fås i flere finish, eksempelvis sort, rustfri look og børstet messing. Udvalget kan variere mellem serierne.
Hvad betyder grebets cc-mål?
cc-målet angiver afstanden fra centrum til centrum mellem grebets skruehuller. Hvis du vil bruge eksisterende huller, skal du vælge et greb med samme cc-mål som det tidligere greb.